Hvad er DMOZ (Open Directory Project)?

DMOZ er verdens største manuelt vedligeholdte directory

ODP eller DMOZ er det største manuelt vedligeholdte directory på Internettet.

DMOZ lægger stor vægt på kvaliteten af sit directory og har en hær af frivillige redaktører til at vedligeholde og tilføje til listerne.

Google bruger listerne over websites fra DMOZ som basis for deres eget directory. Andre directories benytter data fra DMOZ, f.eks. AOL, AltaVista, HotBot, Lycos, Netscape Search m.fl. En optagelse i DMOZ er derfor af høj værdi for de websites der bliver listet.

Den store tilgang af websites der ønsker optagelse gør, at der kan være meget lang ventetid på at få et website optaget.