FAQ

Hvorfor viser Google forskellige placeringer i søgeresultaterne for samme søgning?

Google kan vise forskellige placeringer i SERPS for samme søgning. Årsagen er følgende faktorer, der alle har indflydelse på placeringen:

  • Googles datacentre
  • Lokation, hvor der søges fra
  • Personificering af søgning

Google datacentre
Søgning udført fra Google dirigeres til et af Googles mange datacentre.

Datacentrenes indeks og de algoritmer, der benyttes til placeringen i SERP, kan være forskellig afhængig af hvilket datacenter søgningen dirigeres til.

Forskellene skyldes, at Google konstant justerer i algoritmerne og ændringer implementeres gradvist ud i datacentrene for at kontrollere virkningen.

Oftest vil søgningen blive dirigeret til det nærmeste datacenter, men vi kan som almindelige brugere ikke vide hvilket datacenter, der behandler vores søgning.

Lokation – hvor søgningen udføres fra
Det har betydning i Googles øjne hvor søgningen udføres fra. Hvis søgningen udføres af en bruger i Danmark, vil Google tillægge danske websider større vægt i søgeresultaterne.

Tilsvarende vil websites med backlinks fra websites i Danmark, placeres højere for søgninger udført i Danmark.

Derudover er der stor forskel på hvilken Google søgemaskine der benyttes. Om det er google.com eller google.dk.

Læg dertil brugernes mulighed for at vælge “Sider på dansk” og “Sider fra Danmark” til variablerne.

Personificering af søgning
Brugere med en Google konto og som er logget ind, vil kunne konstatere andre søgeresultater end brugere uden Google konto.

Når vi er logget ind på vores Google konto, opsamler Google data for hvilke websites og websider vi har besøgt, hvilke links vi klikkede på for at komme dertil, hvor længe vi er på siderne etc.

Disse data benytter Google til at tilpasse søgeresultaterne til os, i forsøget på at præsentere søgeresultater af høj relevans for os.

Derudover må vi gå ud fra, at der opsamles tilsvarende data for de brugere, der har Google Toolbar installeret. Det kan tænkes, at Google benytter også disse data til personificerede søgeresultater.